- Den måde, det er blæst op på, er skamløst fordrejet. Sådan helt ude af proportioner.
Det siger De Konservatives økonomi- og erhvervsminister, Brian Mikkelsen, om kritikken af hans landsformand, udenrigsminister Lene Espersen, for at fejlinformere Folketinget om betalingen af privathospitaler.
Hun får torsdag skarp kritik fra et enstemmigt finansudvalg, fordi hun i slutningen af marts 2009 vidste, at Sundhedsministeriet havde lavet en 95 siders rapport om betaling af privathospitaler, men undlod at fortælle det i et svar i Folketingets spørgetime.
Mens oppositionspartierne beskylder hende for at bryde ministeransvarlighedsloven, mener hun selv, at hun udtrykte sig upræcist. Det forklarede hun torsdag ved et knap tre timer langt åbent samråd i finansudvalget.
Lene Espersen tager kritikken til efterretning, men vil torsdag ikke uddybe.
- Den sag er helt ude af proportion. Lene Espersen har jo accepteret de tilkendegivelser, der har været fra finansudvalget. Det Konservative Folkeparti har sammen med Venstre selv stemt for beretningsudkastet. Derfor accepterer vi det. Men det er en sag, der er helt ude af proportion, siger Brian Mikkelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub