Mens såvel Dansk Folkeparti og finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) afviser at konkludere offentligt på, hvor meget Dansk Folkepartis efterlønsforslag vil give statskassen, så går økonomiminister Brian Mikkelsen (K) et skridt længere.
- Det har jo ikke den helt store økonomiske effekt, siger han.
Brian Mikkelsen vil ikke sætte konkrete tal på, hvor mange penge forslaget om at bevare efterlønnen for dem, som har været 40 år på arbejdsmarkedet, kan give.
Han siger dog, at det ikke er nok til at komme i mål.
- Den løser ikke alle vores problemer, siger han.
Spørgsmål: Er den pillet af bordet?
- Nu forhandler vi og snakker sammen, og jeg er sikker på, at vi finder en løsning, hvor vi finder de 18 milliarder kroner.
Dansk Folkeparti har onsdag formiddag forhandlet med regeringen om dens efterlønsreform - og DF har blandt andet fået forelagt beregninger på sit efterlønsforslag, som partiet dog ikke vil løfte sløret for endnu.
Dansk Folkeparti afviser blankt at afskaffe efterlønnen, som regeringen vil.
Regeringens andet ønske - at fremrykke velfærdsforliget fra 2006, så efterløns- og pensionsalderen forhøjes hurtigere end ellers planlagt - er partiet mindre afvisende over for.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned