Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen peger på justitsminister Lars Barfoed som ny leder af De Konservative, oplyser han i en pressemeddelelse natten til fredag.
- Jeg er meget glad for de mange opfordringer til at afløse Lene Espersen som leder af Det Konservative Folkeparti, som både Lars Barfoed og jeg har modtaget, skriver Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse.
Ministeren slår dog med det samme fast, at han mener, det bør være Lars Barfoed, der skal afløse Lene Espersen som ny leder af partiet. Beslutningen er taget sammen med Barfoed.
- Vi har her til aften mødtes og drøftet partiets fremtidige politik og strategi, som vi er helt enige om, og jeg vil på den baggrund varmt anbefale, at folketingsgruppen vælger Lars Barfoed som ny politisk leder, lyder det fra Brian Mikkelsen.
Partiets politiske leder, Lene Espersen, trak sig torsdag fra posten, og der var lagt op til en direkte duel mellem Barfoed og Mikkelsen, om hvem der skulle tage over som ny leder.
Fredag klokken 12.00 mødes de 17 medlemmer af den konservative folketingsgruppe for formelt at beslutte, hvem der skal følge efter Lene Espersen som politisk leder.
Lene Espersen trak sig fra posten efter flere dages massiv pres, men hun fortsætter på posten som udenrigsminister.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lars Barfoed.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde