De kriminelle bander bør bekæmpes ved at skal stoppe pjæk i skolerne. Så skal skolen straks orientere de sociale myndigheder og eleven skal måske flyttes til en anden skole.
Det sagde justitsminister Brian Mikkelsen søndag på De Konservatives landsråd i Bella Center i København. Han ønsker også fokus på hjemmet, så de sociale myndigheder orienteres, hvis der er problemer i familien.
Begge forslag skal stoppe rekrutteringen af utilpassede unge til kriminelle bander, hvor indvandrere kæmper mod rockere fra Hells Angels (HA) og deres ungdomsgruppe, AK81.
I foråret skærpede Folketinget våbenloven, så politiet letter kan gribe ind mod våben. Politiet kan også visitere personer i bestemte zoner, forklarer Brian Mikkelsen.
- Indsatsen virker, fastslår han med henvisning til 620 personer fra indvandrerbander, Hells Angels og andre. De var i 2008 idømt 4116 domme på i alt 1772 års fængsel for alvorlig kriminalitet.
Samtidig virker samarbejdet mellem politi og Skat i den såkaldte Al Capone-metode opkaldt efter den berygtede amerikanske gangster.
- Vi rammer dem simpelthen på pengepungen. Vi tager deres dyre biler fra dem, så de ikke bliver rollemodeller for unge, siger Brian Mikkelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned