Bankdirektørers løn skal offentliggøres.
Det kræver økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), og Finansrådet er klar til at følge reglerne.
- Kunderne har et krav på klart at kunne se lønninger, optioner og bonusser, siger han til TV2 News.
Kravet kommer, efter at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti presser på for lovindgreb, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Årsrapporter fra pengeinstitutterne viser, at kun tre af de 10 største pengeinstitutter fortæller, hvad den enkelte direktør får i løn, skønt Komitéen for god Selskabsledelse og EU opfordrer virksomhederne til at fremlægge oplysningerne.
- Dette illustrerer tydeligt, at anbefalinger ikke er nok. Der skal lovgives på
området, så pengeinstitutterne tvinges til at offentliggøre alle oplysninger om
det enkelte direktionsmedlems løn. Det er en sektor, hvor vi har set
lønpakkerne løbe løbsk, og hvor der er brug for nøje overvågning, siger Henrik Sass Larsen, som er Socialdemokraternes politiske ordfører.
Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Colette Brix, betegner det som et
meget uheldigt signal fra bankerne.
- Vi mener klart, at bankerne skal offentliggøre individuelle lønninger i
direktionen og bestyrelsen, siger hun og peger på to bankpakker, som har reddet finanssektoren.
Arbejdernes Landsbank hævede sidste år lønnen til sine direktører med 262.414 kroner som regulering efter overenskomsten. I 2009 fik bankens ordførende direktør, Gert Jonassen, 2.189.256 kroner i løn og 542.861 kroner i pension. Bankdirektør Ebbe Castella fik 2.023.959 kroner i løn og 302.458 kroner i pension, oplyser banken i en pressemeddelelse mandag.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde