Briter har anholdt 65 frivillige fra Syrien-krig
Det er meget risikabelt for britiske og franske statsborgere at rejse til Syrien for at kæmpe i borgerkrigen mellem præsident Assads regeringsstyrker og flere islamistiske grupper. Mange af de frivillige er blevet anholdt ved hjemkomsten til Storbritannien og Frankrig.
Det oplyser justitsminister Karen Hækkerup (S) i et svar til Folketingets retsudvalg på et spørgsmål stillet af Martin Henriksen (DF). Han foreslår at Justitsministeriet sender embedsmænd til andre lande for at lære af deres praksis.
I Storbritannien har politiet anholdt godt 65 hjemvendte Syrien-krigere - 25 sidste år og 40 i første kvartal i år. Britiske myndigheder anslår, at over 400 britiske statsborgere er rejst til Syrien for at kæmpe, og at et anseligt antal er returneret til Storbritannien.
Tre hjemvendte britiske frivillige er dømt for deres aktiviteter, men de har endnu ikke fået udmålt deres straf.
Frankrig har ikke officielle tal for, hvor mange udrejste som er straffet for at kæmpe i Syrien. Fransk presse oplyser, at 158 personer er vendt hjem, og 57 retssager er rejst. 50 personer er tiltalt, hvoraf godt 30 er varetægtsfængslet, oplyser justitsminister Karen Hækkerup.
De franske myndigheder forbereder ifølge medierne otte arrestordrer. De tiltalte risikerer 10 års fængselsstraf for terroristaktiviteter efter fransk straffelov.
I Sverige menes 75 mænd og kvinder rejst til Syrien for at kæmpe, men ingen er anholdt eller dømt.
Politiets Efterretningtjeneste (PET) ved, at flere danske Syrien-krigere er blevet henrettet, når de har forsøgt at forlade deres jihad-gruppe i Syrien.
PET vurderer, at over 100 danskere har været i Syrien for at kæmpe, men uofficielt er tallet 130. Ingen vil anslå, hvor mange danskere der kæmper for den ultravoldelige jihad-gruppe Isis (Den Islamiske Stat Irak og Syrien).
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned