Det lykkedes onsdag finansminister Brian Mikkelsen (K) at få tilsagn om, at Storbritannien vil være med til at kæmpe for at redde det danske realkreditsystem både i G20 og i Basel-komitéen, der er i færd med at udarbejde nye internationale finansregler. Det skriver Politiken.
Den britiske støtte er et stort gennembrud for Danmark, og det kan i sidste ende redde det unikke danske realkreditsystem og dermed de særlige danske boliglån.
- Storbritannien har indtil nu været blandt de største skeptikere over for Danmarks sag, men nu har jeg fået tilsagn om, at den britiske regering vil rejse sagen på det kommende G20-møde og i Basel-komitéen, siger Brian Mikkelsen til avisen.
Allerede 11.-12. november træder repræsentanter for verdens 20 største økonomier sammen til topmøde, og der har Storbritannien lovet at forsøge at tale Danmarks sag i forbindelse med diskussionerne om internationale finansregler i kølvandet på finanskrisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde