To dage tidligere end planlagt vil den britiske premierminister, Gordon Brown, ankomme til København tirsdag for at deltage i de komplicerede klimaforhandlinger i Bella Center.
Premierministeren har rykket sin ankomst to dage frem, fordi han ønsker at involvere sig i diskussionerne så hurtigt som muligt.
- Disse forhandlinger kan ikke vente til sidste minut. Vi har lært af erfaringerne, især fra G20, at det kræver lederskab at involvere sig og forsøge at skabe de nødvendige resultater så hurtigt som muligt, udtaler Brown via en talsmand.
Den britiske regeringschef varslede allerede for flere måneder siden, at han har tænkt sig at indtage en nøglerolle i forhandlingerne om en ny global klimaaftale, der har skabt store uenigheder mellem verdens rige og fattige lande.
Brown håber at mødes med både Australiens premierminister, Kevin Rudd, Norges statsminister, Jens Stoltenberg, og Etiopiens premierminister, Meles Zenawi, inden de andre statsledere ankommer til topmødet torsdag og fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned