Den nyslåede regering agter at forhøje afgiften på øl, og det rammer Danmarks mindre bryggerier hårdt på pengepungen.
Sådan lyder budskabet fra Bryggeriforeningen.
- Højere afgifter vil være gift for den ølrevolution, danskerne har nydt godt af de sidste 10 år, udtaler foreningens direktør, Niels Hald, i en pressemeddelelse.
En stenstikker konsekvens af øgede afgifter er, at det vil skade de danske mikrobryggerier - fra Svaneke i sydøst til Skagen i nordvest, tilføjer han.
I regeringsgrundlaget "Et Danmark, der står sammen" skriver Socialdemokraterne, De Radikale og SF, at de vil forhøje afgifterne på øl og vin.
Men det er en "tidsel i en den røde buket, mener Bryggeriforeningen, som er brancheorganisation og fælles talerør for bryggerierne herhjemme.
Her peger man på, at danskerne ikke vil betale det samme for en flaske specialøl som for bare få år siden.
Derfor kan bryggerne ikke bare lægge de øgede afgifter oven i priserne, lyder det.
- De må selv til lommerne for at finansiere eventuelt øgede afgifter. Det risikerer at betyde lukning af bryggerier, siger Niels Hald.
De er allerede presset af de økonomiske krisetider.
- Nogle bryggerier har allerede drejet nøglen om, og flere lider stadig under efterdønningerne af finanskrisen. Mikrobryggerierne har måttet reducere priserne i kampen om pladsen i butikkerne, siger Niels Hald.
Foruden øl og vin vil den nye S-SF-R-regering også forsøge øge afgifterne på sukker, fedt og andre usunde fødevarer.
Det fremgår af regeringsgrundlaget under punktet "forebyggelse", hvor det hedder, at landets nye politiske ledelse vil lægge større vægt på at forebygge sygdomme.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde