BT-chef: En sejr for journalistikken
Foto: Torkil Adsersen/ Scanpix /Scanpix
Torkil Adsersen/ Scanpix /Scanpix
Skattesagskommissionen har besluttet, at BT's journalister og chefredaktør ikke bliver tvunget til at røbe, hvem der lækkede fortrolige oplysninger om statsminister Helle Thorning-Schmidt og hendes mand Stephen Kinnocks private skattepapirer.
Afgørelsen vækker ikke uventet glæde hos BT's ansvarshavende chefredaktør Olav Skanning Andersen.
- Jeg er glad for, at Skattekommissionen har lyttet til vores argumenter om, at det er en sag af klar offentlig interesse, der kræver, at vi får lov at beskytte vores kilde.
- Jeg anser det for en sejr for os og vores journalistik, men også for en sejr for journalistikken generelt, siger ansvarshavende chefredaktør på BT, Olav Skaaning Andersen, til Ritzau.
Kommissionens tre medlemmer er dog ikke enige om afgørelsen. Et medlem mener, at BT skal "synge".
Skattekommissionen begrunder afgørelsen med, at da artiklerne blev offentliggjort var Helle Thorning-Schmidt partiformand og statsministerkandidat.
- Under disse omstændigheder finder jeg, at det må antages, at kilden eller kilderne til BT's artikler har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse var af samfundsmæssig betydning, siger formand for Skattesagskommissionen, Lars E. Andersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker