Minimums-normeringer og 3000 flere pædagoger.
Den radikale partiformand, Margrethe Vestager, fremsatte kravet både før og under valgkampen.
Men pædagogernes forbund, Bupl, udtrykker skuffelse over, at kravet ikke står i regeringsgrundlaget i form af konkrete tiltag.
- Det er fint med tanken om at se børnehave, folkeskole og ungdomsuddannelser i et sammenhængende forløb. Men jeg savner konkrete tiltag og er derfor bange for, at løftet "smuldrer" hen ad vejen, anfører Bupl's formand, Henning Pedersen.
Han konstaterer, at "veje til forbedringer" på området ifølge regeringsgrundlaget skal drøftes i forhandlinger med Kommunernes Landsforening (KL).
- Her siger vores erfaringer, at KL kan blive tung at danse med. Kommunerne mener som hovedregel, at central fastsættelse af normeringer strider mod det kommunale selvstyre, forklarer Henning Pedersen.
Men han behøver slet ikke at være nervøs. Det siger Jane Findahl (SF), formand for børne- og ungeudvalget i KL.
- Jeg er simpelthen så glad for det oplæg om samarbejde, den ny regering signalerer. Det skal selvfølgelige også omfatte pædagogerne, understreger hun.
KL-politikeren mener ikke nødvendigvis, at en styrkelse af læringssiden i børneinstitutionerne automatisk skal betyde ansættelse af flere pædagoger.
- Misforstå mig ikke, selvfølgelig vil vi gerne have flere pædagoger. Men situationen er forskellig fra kommune til kommune, og ud over en øget normering kan også efteruddannelse af pædagogerne være en vigtig faktor, erklærer Jane Findahl.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), bekræfter, at de 3000 flere pædagoger ikke figurerer i regeringsgrundlaget.
- Det handler om, hvordan den samlede økonomi ser ud. Vi er meget optaget af at få flere pædagoger i institutionerne, men vi må se, hvor langt vi kommer, først med finansloven og siden i forhandlingerne med kommunerne, siger Antorini til Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde