Både de Konservative og Socialdemokraterne bliver hånet af Martin Henriksen fra regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, efter at det konservative forslag om burkaforbud er trukket tilbage. Begge partier er vendt på en tallerken, fordi baglandet i deres egne partier viste sig ikke at støtte forslaget om forbud, mener han.
- De Konservative, men også Socialdemokraterne, er skyldige i at have ført ren signalpolitik, og vel at mærke uden den nødvendige politiske opbakning i deres partiorganisationer, siger Martin Henriksen, som er medlem af integrationsudvalget i Folketinget.
I en pressemeddelelse kalder Martin Henriksen de to partier for slappere i værdi- og kulturkampen. De gemmer sig bag "menneskerettighedskonventionerne og påstanden om, at religionsfriheden i Danmark er uendelig", mener Martin Henriksen
Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen talte i første omgang pænt om forslaget om burkaforbud. Siden skiftede partiet holdning. Torsdag skiftede den konservative justitsminister Brian Mikkelsen så også holdning, fordi embedsmændene i ministeriet peger på problemer med Grundloven og den europæiske menneskerettighedskonvention.
- Argumentet om, at et forbud bryder grundloven er absurd, for det første fordi man sagtens ville kunne argumentere for, at burkaen er kulturelt betinget i stedet for religiøst betinget, og for det andet, fordi, at selvom Grundloven taler om religionsfrihed, så taler den også om begrænsninger i religionsfriheden, skriver Martin Henriksen.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker