Et forbud mod de muslimske beklædningsdragter niqab og burka på skolerne er i strid med grundloven.
Sådan lyder det fra en ekspert i offentlig ret, efter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på sit ugentlige pressemøde luftede et forbud mod burkaer på skolerne.
- Problemet i forhold til grundloven kommer, når det er rettet mod noget religiøst. Det skyldes, at grundloven lige som andre menneskerettigheder beskytter lige præcis ens religionsfrihed, siger Sten Bønsing, lektor i offentlig ret på Aalborg Universitet, til Radioavisen.
Det er ikke første gang, at et forbud mod burkaer er blevet vurderet ulovligt. I september sidste år måtte de Konservative af samme årsag droppe et forslag om et generelt forbud mod burkaer, efter at Justitsministeriets embedsmænd havde vurderet sagen.
- Det siger sig selv, at hverken jeg som justitsminister eller et parti som Det Konservative Folkeparti kan gå ind for et forslag, som giver anledning til at rejse den slags retslige spørgsmål, skrev justitsminister Brian Mikkelsen (K) dengang i en skriftlig udtalelse til Ritzau.
Det er ikke kun juridisk, at et eventuelt forbud møder kritik. Både de Danske Skoleelever og Skolelederne kalder det for symbolpolitik, fordi der ikke eksisterer et problem omkring burkaer eller niqab'er.
- Det er fuldstændig unødvendigt at indføre et forbud, for problematikken findes ikke. Det er et politisk projekt, som vi ikke har brug for, for der er ingen problemer med burka i de danske skoler, siger formand for skolelederne Anders Balle.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde