SF’s byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune, Arne Jensen, forlader sit parti og bliver løsgænger.
Det sker efter det, SFs gruppeformand, Lene Hatt, kalder “interne uoverensstemmelser om gruppesamarbejdet”.
Selv siger Arne Jensen, som har været medlem af partiet i fem år, at det ikke har været nogen svær beslutning at forlade partiet.
- Nogen gange sker der ting, som gør sådan noget nemmere, siger han uden at ville dele med offentligheden, hvilke ting, han refererer til.
- Det er en sag mellem byrådsgruppen og mig, og den har vi taget, tilføjer han.
Arne Jensen fastholder dog, at beslutningen alene er hans egen. Lene Hatt skriver i en pressemeddelelse, at samarbejdsproblemerne med Arne Jensen ikke har hverken lands- eller lokalpolitisk karakter.
Arne Jensen bliver nu partiløs løsgænger i byrådet, men han beholder sine udvalgs- og bestyrelsesposter i seniorudvalget, social- og sundhedsudvalget, bevillingsnævnet og i bestyrelsen for VidensCenter for SpecialPædagogik.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker