Carl Holst stopper som formand for Region Syddanmark
Formanden for Region Syddanmark er i gang med den sidste periode som regionsformand, slår han fast.
Carl Holst (V) stopper som formand for Region Syddanmark, uanset om han bliver valgt til Folketinget eller ej.
Bliver han valgt til Folketinget, trækker han sig som formand, og bliver han ikke valgt, så stopper han næste gang, der er valg til Regionsrådet.
- Jeg har været glad for at være regionsrådsformand. Men jeg vil også stilfærdigt gøre opmærksom på, at jeg har været amtsborgmester og regionsrådsformand i 15 år - det er en tredjedel af mit liv - og så synes jeg faktisk, at man med god samvittighed kan sige, at man vil noget andet, og kan sige til omgivelserne, at nu må andre tage over, siger han til DR Trekanten.
Skulle 45-årige Carl Holst ikke blive valgt til Folketinget, vil han i sammenlagt 17 år have været henholdsvis sønderjysk amtsborgmester og syddansk regionsrådsformand, når han forlader posten.
Han løfter sløret for sin afgang i Lokalavisen Vejle. Her siger Carl Holst desuden, at hans liv ikke står og falder med, om han vinder valget.
- Jeg mener, jeg kan mange ting, siger han til avisen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde