En af de mest markante sønderjyder i nyere tid. En mand, der brændte for sine sager og nægtede at gå på kompromis. En karismatisk skikkelse, altid munter, folkelig og vellidt.
Sådan udtaler regionsrådsformand Carl Holst (V) i sine mindeord om partifællen, tidligere amtsborgmester Kresten Philipsen, der døde natten til onsdag.
Holst, der efterfulgte Philipsen som amtsborgmester i Sønderjylland, husker sin forgænger, der altid havde piben dampende i den ene mundvig, en lun replik og et skævt smil på læben.
- Men også et menneske med stålsatte principper, der kunne være barsk, når tingene ikke lige gik, som han ønskede det, udtaler Carl Holst.
Han modtog med stor sorg og beklagelse beskeden om Kresten Philipsens død og erindrer stadig hans opkald, da han havde truffet beslutningen om at stoppe som amtsborgmester.
- Jeg husker det, som var det i går. Beslutsomheden var stor, der var ingen vaklen, siger Carl Holst.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde