LD's direktør, Carsten Koch, er udpeget som ny formand for Beskæftigelsesrådet. Han afløser Ninna Würtzen, som ikke vil fortsætte efter syv år på posten.
Beskæftigelsesrådet rådgiver både beskæftigelses- og integrationsministeren om beskæftigelsesindsatsen. I rådet sidder arbejdsmarkedets parter samt Danske Handicaporganisationer.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) glæder sig over tilsagnet fra den tidligere socialdemokratiske minister.
- Carsten Koch kan med sin brede indsigt og politiske erfaringer være med til at løse de mange udfordringer på den beskæftigelsespolitiske dagsorden. Lige nu gælder det om at bekæmpe langtidsledighed, så vi kommer så stærke som muligt ud af krisen, siger hun i en skriftlig kommentar.
I 2009 blev Carsten Koch direktør for LD efter otte år som direktør i Danske Invest. Han var formand for regeringens skattekommission, som i februar 2009 foreslog en skattereform. Fra 1994 til 2000 var Carsten Koch først skatteminister og siden sundhedsminister.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned