Centralt vidne fra Skat udskyder forklaring for at få bisidder
Det blev en kort dag i Retten på Frederiksberg for Kommissionen om Skat, der udskød en afhøring, fordi et vidne halvvejs har bedt om at få en bisidder. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Chefen for kontoret for refusion af udbytteskat har halvvejs gennem afhøringer valgt at få en bisidder.
En central afhøring for Kommissionen om Skat er tirsdag blevet udskudt, fordi vidnet siden sin første afhøring har valgt at bede om en bisidder. Det kræver yderligere forberedelse.
Det forklarer kommissionens formand, landsdommer Michael Ellehauge, inden han udskyder dagens afhøring.
Det var den tidligere afdelingsleder for det kontor, der stod for udbetalinger af refusion for udbytteskat, Lisbeth Rømer, der skulle afhøres.
Kontoret spiller en central rolle i den sag om svindel for milliarder, hvor udenlandske aktionærer har fået refunderet udbytteskat uden at være berettet.
Dagen startede med en forsinkelse, der senere blev efterfulgt af landsdommer Ellehauges besked:
- Det er kommissionens opfattelse, at alle centrale vidner bør have en bisidder. Lisbeth Rømer er pt. uden en bisidder, siger han.
- Kommissionen har igen her til morgen (tirsdag, red.) opfordret Lisbeth Rømer til at få en bisidder, da Lisbeth Rømer er en central skikkelse.
- Lisbeth Rømer har på den baggrund ønsket få beskikket en bisidder.
En bisidder er en advokat, der kan hjælpe med, at alle relevante spørgsmål kommer frem under en afhøring for kommissionen.
Der er endnu ikke beskikket en bisidder, og det står derfor ikke klart, hvornår Lisbeth Rømer kan afgive anden del af sin forklaring. Hun har tidligere afgivet første del af sin forklaring.
Aftenen før afhøringen tirsdag kunne TV2 og Politiken berette, at Lisbeth Rømer havde været på sightseeing i København med ledende medarbejdere fra et selskab, der senere blev sagsøgt for at svindle de danske skattemyndigheder.
Derefter tog selskabets medarbejdere og Lisbeth Rømer ud til kontoret i Høje-Taastrup for at gennemgå, hvordan refusion af udbytteskat i Danmark fungerede.
Ifølge TV2 begyndte selskabets svindel i de samme uger, som besøget fandt sted.
Til Politiken forklarer Lisbeth Rømer:
- Altså, jeg var ikke i kløerne på svindlere dengang, for det var første gang, de kom, og de sagde, de ville sikre sig, at de gjorde det rigtigt.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker