DDR overvågede borgerne på samme vis, som de danske kommuner nu ønsker at gøre det, siger chefjurist Jacob Mchangama fra den borgerlige tænketank Cepos.
- Det er hårde ord, men det vil ske, hvis staten ser det som sin vigtigste rolle at holde styr på, hvad borgerne laver. Det kræver, at kommunernes laver en voldsom overvågning, og det er et skridt i dén retning, siger han.
80 af 98 kommuner har bedt regeringen ændre loven, så kommuner lettere kan afsløre socialt bedrageri.
De vil have lov til uanmeldte besøg i private hjem, systematisk overvågning af boliger og biler samt til at indhente kontoudtog i banker fra formodede kærester eller samlevere til kvinder, der siger, at de er enlige forsørgere. skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Man bør ikke bruge de samme virkemidler socialt bedrageri som mod terror, mener Jacob Mchangama.
- Overvågning bruger vi imod den mest alvorlige kriminalitet som terror, siger han og peger på, at det virker som om, et politisk flertal vil rulle noget af overvågningen tilbage, som blev indført i kampen mod terror. Kommunernes forslag er mere vidtgående, siger Jacob Mchangama.
Han mener ikke, at kommunernes forslag strider mod grundloven, som sikrer boligens ukrænkelighed og privatlivets fred.
- Desværre står der i grundloven, at man som udgangspunkt skal have en retskendelse, men det kan man fravige ved en lov. Så man kan rimelig problemfrit indføre den slags regler, siger Cepos' chefjurist.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde