Stigende kontrol og mere overvågning. Det er det kedelige resultat af aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om 29 initiativer mod social bedrageri.
Det mener chefjurist i Cepos, Jacob Mchangama.
- Det er klart, at social bedrageri skal imødegås og straffes. Men flere af de initiativer der bliver lanceret giver mindelser om DDR, siger Jacob Mchangama i en kommentar.
Han mener, at det er "ekstremt vidtgående", når det offentlige nu skal til at føre kontrol med danskere, når de opholder sig i udlandet.
Initiativer som blandt andet betyder, at der etableres kontrolteams i Spanien og Tyrkiet samt et pilotprojekt med sådanne teams i Thailand og Marokko.
Det skal forhindre, at personer på dansk kontanthjælp eller starthjælp nyder livet på den spanske sydkyst eller spise humus under Tyrkiets sol.
Men forslaget går for vidt, mener Jacob Mchangama
- I forvejen skal pensionister melde det når de opholder sig længere tid i udlandet. Det viser, at velfærdsstaten har en indbygget tendens til at afføde konstant stigende kontrol og overvågning, siger han i en kommentar.
Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) skønner, at samfundet årligt går glip af mellem tre til fire milliarder kroner på grund af det sociale bedrageri. Der er næste år afsat 7,2 millioner kroner til de 29 nye initiativer.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet