Det er ifølge den borgerlige tænketank Cepos positivt, at de offentlige finanser forbedres med 24 milliarder kroner ved regeringens aftale om genopretning med Dansk Folkeparti.
Det forbedrer de offentlige finansers holdbarhed med ca. fire milliarder kroner, at dagpengeperioden halveres fra fire til to år, vurderer Cepos.
- Det giver ca. 13.000 flere par hænder til danske virksomheder. Erfaringerne fra Nyrup-perioden var netop, at en forkortet dagpengeperiode øgede beskæftigelsen og forbedrede de offentlige finanser, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, fra Cepos i en skriftlig kommentar.
- Vi havde dog gerne set, at man holdt fast i fastfrysningen af overførselsindkomsterne. Det ville øge incitamentet til at deltage på arbejdsmarkedet for de 1,9 millioner danskere, der er på overførselsindkomst. Herudover ville det give en budgetforbedring på 6 milliarder kroner, siger Mads Lundby Hansen og fortsætter:
- Derudover havde vi gerne set, at man fastholdt spareplanen på 4 milliarder kroner for kommunerne. Der er al mulig grund til at effektivisere den kommunale sektor.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker