Hvis selskabsskatten falder, så stiger den almindelige LO-arbejders løncheck. Og i øvrigt også dagpengene og folkepension.
Det siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlige tænketank Cepos i forbindelse med, at økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) taler for at sænke selskabsskatten.
- I kroner og øre svarer det til, at en gennemsnitlig lønmodtager årligt får 5.000 kroner ekstra i lønningsposen, en dagpengemodtager får 2.500 kroner ekstra, mens en folkepensionist får 1.700 kroner ekstra på sigt, siger han.
Mads Lundby Hansen støtter sig til beregninger fra vismændene, som viser sammenhængen og indikerer, at en sænkning af selskabsskatten med et procentpoint giver lønstigninger på 0,27 procent.
Sammenhængen er, forklarer han, at lavere selskabsskat får virksomhederne til at øge investeringerne i teknologi, og det øger produktiviteten blandt medarbejdere, hvilket på sigt genererer en lønstigning. Og da overførselsindkomsterne i Danmark følger lønnen i den private sektor så vokser overførselsindkomsterne også med knap 1,5 procent, lyder vurderingen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde