Cepos: Nationalbanken udstiller risikabel finanslov
Finansminister Bjarne Corydon risikerer at sende Danmark ind i ny EU-henstilling, frygter liberal tænketank.
Der er en overhængende fare for, at Danmark på ny bliver lagt i en økonomisk spændetrøje af EU, fordi vi overskrider reglerne for, hvor stort underskuddet på de offentlige finanser må være.
Sådan lyder advarslen fra den liberale tænketank Cepos, efter at Nationalbanken tirsdag har nedjusteret sit vækstskøn for i år fra 1,5 procent til 0,8 procent.
Væksten i bruttonationalproduktet er et vigtigt parameter, når man skal vurdere, hvor godt det går med økonomien, og det går altså ikke så godt som først antaget, mener Nationalbanken.
I sit finanslovforslag for næste år går regeringen helt til grænsen for, hvor stort underskuddet må være. Grænsen lyder på 3,0 procent af bruttonationalproduktet. Men regeringens forslag er baseret på, at væksten ligger på 1,4 procent, hvilket, Nationalbanken altså ikke tror, bliver tilfældet.
Nationalbanken forventer, at den lavere vækst vil føre til et budgetunderskud på 3,2 procent, hvilket ifølge cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen kan blive skæbnesvangert.
- En nedjustering af væksten, som den Nationalbanken præsenterer, indebærer en overskridelse af EU-grænserne for underskud. Med en vækst, som den Nationalbanken præsterer, er der derfor risiko for, at vi får en EU-henstilling og et efterfølgende krav om opstramninger.
- Da vi i 2010 udfordrede EU-reglerne, indebar det en henstilling og et krav om opstramning. Det indebar offentlig nulvækst, kortere dagpengeperiode og kraftige skattestigninger, siger Mads Lundby Hansen.
- Jeg er enig med Nationalbanken i, at det ville være ønskeligt, at der var en vis afstand til de tilladte grænser for offentlige budgetunderskud.
- Det kunne ske ved at køre med nulvækst i det offentlige forbrug i 2015 og ved at reducere de offentlige investeringer endnu mere end det, regeringen lægger op til, siger han.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker