Den økonomiske plan Fair Løsning fra Socialdemokraterne og SF holder ikke vand. Planen lækker med 20 milliarder kroner.
Det siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlige tænketank Cepos.
Han afviser, at planen er fuldt finansieret og økonomisk holdbar som hævdet af SF's formand, Villy Søvndal, og direktør Lars Andersen fra AE-Rådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Hullet i planen skyldes 15 milliarder kroner i én times længere ugentlig arbejdstid, hvor LO ikke har anvist reformer, samt en besparelse på fem milliarder kroner, fordi unge skal uddannes hurtigere. De økonomiske vismænd tvivler på, at staten sparer så meget på mere uddannelse, påpeger Mads Lundby Hansen.
- S-SF opstiller nogle målsætninger, som skal give 15 milliarder kroner og begynder straks at bruge pengene. SF har også en vision om at skaffe fem milliarder kroner ved, at unge uddanner sig mere. Vismændene finder det meget usikkert, om øget uddannelse gavner de offentlige finanser, siger cheføkonomen.
S-SF's plan er stærkt problematisk, når vismændene venter varigt offentligt underskud indtil 2050 uden reformer. Planen øger statsunderskuddet, som finansmarkederne straffer med højere rente, siger Mads Lundby Hansen.
- Billedet ser helt anderledes ud, hvis Helle Thorning vil erstatte arbejdstidsmålsætningen med en afskaffelse af efterlønnen. Det giver 16,5 milliarder kroner i øget holdbarhed, siger han.
Derimod vil S-SF's skattestigninger sikre, at dansk økonomi indtil 2025 vokser mindst af alle vestlige lande ifølge samarbejdsorganisationen OECD, påpeger cheføkonomen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker