Chef: Seksualitet oplyses aldrig til Skat
Foto: Henning Bagger /Scanpix
Henning Bagger /Scanpix
Hvad revisor Frode Holm har sagt eller ikke har sagt til Skat i forbindelse med behandlingen af statsministerparrets skattesag, forbliver foreløbig uafklaret.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Stephen Kinnocks tidligere revisor vil nemlig ikke sige noget om det rygte, han angiveligt har fået sat i søen om, at Stephen Kinnock er homoseksuel eller biseksuel.
- Han har ingen kommentarer, siger Ebbe Melchior, der er administrerende direktør i Revitax, hvor Frode Holm er ansat.
Men ifølge Ebbe Melchior er der en klar politik i Revitax om den slags informationer.
- Vi ville aldrig gå ud og fremlægge oplysninger om seksualitet til Skat. Det har ingen skatteretslig betydning. Det ville vi aldrig gøre her, uddyber han over for ekstrabladet.dk
I forbindelse med Skattesagskommissionens arbejde, der skal klarlægge eventuelle læk af fortrolige oplysninger og magtmisbrug i sagen, er der dukket et notat op fra behandlingen af sagen i 2010.
Her skriver skattedirektør Lisbeth Rasmussen fra Skat København:
"Efter længere tids drøftelser fortæller Frode Holm, at SK (Stephen Kinnock, red.) er biseksuel/homoseksuel".
Ebbe Melchior undrer sig over oplysningen i notatet, da det jo ikke er et mødereferat, der er modtaget og bekræftet.
- Det er ikke tilfældet her, siger han til ekstrabladet.dk
Thorning-parret har afvist, at rygtet har noget på sig, og har afbrudt samarbejdet med Frode Holm.
Helle Thorning-Schmidt fortæller dog til Politiken, at Frode Holm har "meddelt os, at hans udtalelser er blevet misforstået, og at han i øvrigt aldrig har talt med os eller vores rådgivere om vores ægteskab".
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie