Det siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank Cepos, der også roser socialministeren for at bebude reformer af velfærden.
- Det er ansvarligt af socialministeren at varsle reformer af hele socialområdet. Nu venter vi på de konkrete forslag.
- Men det er helt klart, at med verdens højeste skattetryk, verdens største velfærdsstat og verdens største offentlige udgifter og to millioner danskere på offentlig forsørgelse kan det ikke blive ved med at gå. Grænsen er nået, siger Mads Lundby Hansen.
Cheføkonomen mener, at dagsordenen med reformer af velfærden burde have været sat for lang tide siden.
- Var den dagsorden blevet sat for længst op gennem 00'erne, havde det set bedre ud nu. Men under VK-regeringen op gennem 00'erne var der kæmpe budgetskred på over 30 milliarder kroner, og vi kunne købe hele verden, siger Mads Lundby Hansen.
Cheføkonomen henviser dermed til Fogh-regeringernes tid, men han roser dog VK-regeringen under tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for at tage hul på reformer af dagpenge og efterløn
- Det er et sundt princip, at rige ikke skal have gratis ydelser fra det offentlige. Der er grundlæggende brug for et opgør med den universelle velfærdsmodel, og de reformer burde også kombineres med skattereformer.
- Som det ser ud nu, får vi i mange år fremover den laveste økonomiske vækst i OECD, og derfor er der ikke råd til, at alt skal være gratis på alle hylder til alt og alle, siger Mads Lundby Hansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker