Claus Hjort Frederiksen slider sig i Folketinget
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen fastholder med nød og næppe sin plads i Folketinget. (Arkivfoto). Foto: Marie Hald/Ritzau Scanpix
Marie Hald/Ritzau Scanpix
Minister Claus Hjort Frederiksen (V) fik få hundrede flere personlige stemmer end Anna Libak i Nordsjælland.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) er blevet genvalgt til Folketinget i Nordsjællands Storkreds. Han har overgået partifællen Anna Libak med få hundrede personlige stemmer.
Det viser den endelige optælling fra Nordsjællands Storkreds.
Claus Hjort Frederiksen sikrede sig 6405 personlige stemmer i storkredsen mod Anna Libaks 6260 personlige stemmer.
Da Claus Hjort Frederiksen samtidig fik flere listestemmer, får han partiets tredje og sidste mandat i storkredsen.
Innovationsminister Sophie Løhde (V) blev Venstres største stemmesluger i Nordsjællands Storkreds med 11.637 personlige stemmer, mens Venstres familie- og beskæftigelsesordfører Hans Andersen fik 7444 personlige stemmer.
Samlet gik Venstre frem i storkredsen, hvor partiet sikrede sig 23,4 procent af stemmerne mod 20,6 procent ved valget i 2015.
Resultatet af Folketingsvalget, der blev afholdt onsdag, var, at Venstre gik pænt frem både i procent og mandater. Blå blok gik samlet voldsomt tilbage, da både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance blev mere end halveret.
Dermed tabte Venstre efter al sandsynlighed statsministerposten, da rød blok vandt flertallet i Folketinget.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker