Det advarer USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, om ved et møde i København, hvor hun henviser til Ruslands modstand mod, at FN eller andre udenlandske organisationer griber ind i Syrien.
- Rusland siger, at de ønsker at undgå en borgerkrig i Syrien. Jeg siger til dem, at deres politik vil bidrage til borgerkrig, siger Clinton, der udspørges af unge studerende.
Hillary Clinton mødte de studerende på et møde på det kongelige bibliotek Den Sorte Diamant i København.
Den amerikanske udenrigsminister siger, at det i modsætning til krisen i Libyen er svært for omverdenen at gribe ind i konflikten i Syrien, fordi der ikke er enighed blandt stormagterne om at gøre noget i Syrien.
Hun siger også, at modstanden mod FN's eventuelle indgriben i Syrien kommer fra Rusland og Kina.
- Det er et dilemma med hensyn til, hvordan man griber ind, uden at det koster flere liv og mere lidelse. Nedslagtningen af uskyldige mennesker skal stoppes, men Rusland og Kina gør det meget svært for os, siger Hillary Clinton.
- Og modstanden er primært fra Rusland, tilføjer hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker