Den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton kommer ikke til København i forbindelse med klimatopmødet. Det bekræfter Københavns Kommune.
Til gengæld sender Clinton en videohilsen, som vises på et pressemøde tirsdag, hvor borgmestrene fra verdens storbyer præsenterer deres budskab til statslederne i Bella Center.
Det er også her, Californiens guvernør, Arnold Schwarzenegger, taler.
Overborgmester Ritt Bjerregaard havde håbet at kunne præsentere Bill Clinton som en af hovedtalerne ved den borgmesterkonference, som hun sideløbende med FN-topmødet er vært for.
Clinton har tidligere selv understreget, hvor vigtigt det er, at byerne går ind i klimakampen, fordi verdens byområder er ansvarlige for næsten 75 procent af verdens samlede CO2-udledning.
Bill Clintons egen klimaorganisation, Clinton Climate Initiative, arbejder tæt sammen med C40, som er sammenslutningen af verdens 40 største byer og har til formål at hjælpe klimaet gennem udveksling af erfaringer og teknologi.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde