En række af Danmarks største virksomheder tjener styrtende på de CO2-forureningskvoter, de har fået gratis af den danske stat. Det skriver Politiken.
Nye tal fra EU-Kommissionen viser, at Aalborg Portland har fået tildelt næsten dobbelt så mange CO2-kvoter, som virksomheden har brug for, og i dag ligger inde med overskydende kvoter til en værdi af 133 millioner kroner
Mærsk Oil har ekstra CO2-kvoter for 50 millioner kroner, og en række andre danske giganter, heriblandt Dong Energy og Carlsberg, er ejere af gratis kvoter for mange millioner, der kan sælges videre til andre virksomheder med stor fortjeneste.
- Når det viser sig, at de mest forurenede virksomheder nu - uden at have rørt en finger - har gratis CO2-kvoter for millioner, er det helt paradoksalt, siger Mark Lewis, energianalytiker i Deutsche Bank, til Politiken.
Også EU's danske klimakommissær, Connie Hedegaard, er fortørnet over milliongevinsterne og vil nu lægge bånd på medlemslandenes uddeling af CO2-kvoter de kommende år.
- Man kan godt forestille sig at kvoter, der endnu ikke er blevet uddelt, heller ikke bliver det, siger Connie Hedegaard til Politiken.
Ifølge Mark Lewis fra Deutsche Bank og Damien Morris, der er chefanalytiker i den britiske tænketank Sandbag, var idéen med de gratis kvoter ene og alene at sikre, at EU's virksomheder lige netop havde samme vilkår som konkurrenterne uden for EU - og ikke mere end det.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker