Et stigende antal danskere vælger at købe sig til en bedre klimasamvittighed.
Salget af CO2-certifikater stiger i år, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.
Foreningen har på det seneste solgt 500 kvoter. Oveni har en virksomhed netop bestilt 200 kvoter som julegave til deres kunder.
- Det vigtigste er selvfølgelig at skære ned på sit eget CO2-forbrug. Om det sker gennem bøf, bil eller bolig, er op til den enkelte. Men derudover kan man vælge at annullere sit forbrug ved at købe CO2-kvoter, siger Christian Poll, klimapolitisk medarbejder hos Danmarks Naturfredningsforening.
En kvote svarer til en udledningstilladelse på et ton CO2.
Idéen er, at man køber CO2-kvoter ud af markedet, og på den måde forhindrer virksomheder i at forøge deres energiforbrug.
Køberen får et certifikat på, at kvoten er annulleret.
Det igangværende klimatopmøde har været med til at øge interessen, siger også Michael Mikkelsen, elhandelschef hos Lokal Energi.
- Vi har solgt 350 i alt - langt de fleste i år. Vi sælger omkring 95 procent af kvoterne til private personer. Flere køber ind til julegaver i år, men der er også nogle, der bare køber for deres egen samvittigheds skyld, siger Michael Mikkelsen.
Energiselskabet DongEnergy sælger også CO2-certifikater.
Blandt selskabets private kunder solgte de næsten 900 i fjor og er oppe på næsten det samme antal i år. Erhvervskunderne købte 600 kvoter i 2008, mens salget i år indtil nu er oppe på 800.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde