CO2-udslip ventes at stige trods regeringens energiplan

Da regeringen i april fremlagde sit store energiudspil, var det med det budskab, at der nu bliver skåret i CO2-udledningen.

Men regeringens egne tal tegner et andet billede, skriver Politiken tirsdag.

Hvis energiudspillet - der handler om Danmarks energipolitik fra 2020 til 2030 - vedtages som forelagt, forventes CO2-udledningen i samme periode at stige med mellem fem og ti procent.

Det viser tal fra et fortroligt forhandlingsnotat, som regeringen har sendt til Folketingets partier, skriver avisen.

Regeringen forventer, at techgiganter som Apple, Facebook og Google vil åbne store datacentre i Danmark de kommende år for at levere regnekraft til deres globale forretninger. Problemet er, at de bruger enorme mængder strøm.

Et enkelt datacenter kan øge Danmarks elforbrug med cirka fire procent, viser en analyse fra Cowi og Energistyrelsen. Det svarer til lidt mere end hele Odenses forbrug.

Dertil kommer, at regeringen i sit energiudspil foreslår at lempe elafgiften. Det øger også CO2-udledningen, fordi Danmark først i 2030 udfaser kulkraft helt.

Regeringen er siden energiudspillet i april blevet spurgt af flere partier, hvad det betyder. I et svar, der blev sendt til Folketingets partier den 16. maj, skriver regeringen, at energiudspillet giver en "umiddelbar og isoleret reduktion" i Danmarks udledning af drivhusgasser på fire-fem millioner ton CO2.

Men det tal ikke tager højde for, at især datacentre ventes at skubbe den danske udledning kraftigt i vejret. I den seneste fremskrivning fra Energistyrelsen ventes Danmarks CO2-udledning samlet set at stige med otte-ni millioner ton frem til 2030.

I alt forventer regeringen ifølge forhandlingsnotatet, at Danmark i 2020 udleder mellem 43,4 og 43,7 millioner ton CO2. I 2030 forventes det samme tal at stige til mellem 46 og 47,7 millioner ton.

Det vil i bedste fald give en stigning på 5,3 procent og i værste fald en på 9,9 procent, skriver Politiken.