Colette Brix forlader DF i protest
Foto: Birger Storm
Birger Storm
Colette Brix smækker med døren og kritiserer Dansk Folkeparti for manglende erhvervspolitik.
Dansk Folkeparti har mistet et medlem. Frem til torsdagens valg var Colette Brix partiets erhvervsordfører, men hun opnåede ikke genvalg, og nu forlader hun partiet, skriver Erhvervsbladet.
Og det er ikke nogen stille exit, Colette Brix er i gang med.
Hun er utilfreds med, at partiet ikke har markeret sig på erhvervspolitikken, der grundet sit nære slægtskab til nationaløkonomien fik stort fokus i valgkampen.
- Vi er jo overhovedet ikke kommet igennem i løbet af valgkampen. Der er brug for, at nogen kæmper for små virksomheder og iværksættere. Ikke bare skåltaler i salen, siger Brix.
Hun driver selv et kosmetikfirma med 10 ansatte, og så en oplagt mulighed i, at Dansk Folkeparti markerede sig som de små virksomheders parti.
Men den betragtning følte hun ikke, hun fik støtte til fri partifællerne.
- Jeg må jo nok erkende, at det er en profil, som Dansk Folkeparti ikke ønsker at satse på. Jeg følte mig isoleret i løbet af valgkampen, og jeg fik ikke de vælgermøder, jeg plejede, siger hun.
Hun mener, at partiet i stedet har fokuseret for meget på socialpolitik og omfordeling, og derfor var hun heller ikke overrasket over, at partiet gik tilbage ved valget, skriver Erhvervsbladet.
Hos Dansk Folkeparti afviser gruppeformand Kristian Thulesen Dahl kritikken fra Brix og siger, at han meget gerne havde set hende genvalgt.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker