Connie Hedegaard slutter sig til ung svensker i dansk klimademo
Svenske Greta Thunberg er 16 år gammel og går i svensk folkeskole. Hun er blevet kendt internationalt for sit engagement inden for den grønne omstilling. Her deltager hun i en demonstration blandt italienske studerende på Piazza del Popolo i Rom 19. april. Foto: Yara Nardi/Reuters
Yara Nardi/Reuters
Arrangørerne af Folkets Klimamarch forventer mange tusinde deltagere til demonstration 25. maj.
Den svenske skoleelev Greta Thunberg får selskab af blandt andre Connie Hedegaard, når hun gæster dansk demonstration for klimaet 25. maj i København.
Det oplyser arrangørerne af Folkets Klimamarch i en pressemeddelelse.
Thunberg er kendt for sit engagement inden for den grønne omstilling, og hun holdt blandt andet tale ved klimatopmødet Cop 24 i Polen sidste år.
- Det er utrolig vigtigt, at politikerne forstår, hvor vigtigt klimaspørgsmålet er for de danske borgere. Derfor går vi under valgkampen for at skabe størst mulig opmærksomhed, udtaler medarrangør Asta Viktoria Jakobsen.
Ifølge arrangørerne har 33.000 angivet, at de deltager, eller at de er interesserede i at deltage, på Facebook. Sidste år gik 15.000 mennesker på gaden i København til Folkets Klimamarch.
- I de næste år skal hensigter i den grad følges op af handling. De næste skridt i klimakampen bliver sværere for de folkevalgte.
- Derfor skal Folkets Klimamarch få dage før to vigtige valg sende et utvetydigt stærkt "kom så" til politikerne, udtaler Connie Hedegaard i pressemeddelelsen.
Ud over Hedegaard og Thunberg vil chefredaktøren på Information, Rune Lykkeberg, og Anne Lise Marstrand-Jørgensen holde taler.
Folkets Klimamarch vil også afholde demonstrationer i Aarhus, Aalborg,
Odense, Aabenraa, Roskilde, Hillerød, Sønderborg, Skørping, Rønne og Vejle 25. maj.
Arrangørerne håber, at de med årets demonstration kan slå rekorden for den største klimademonstration i Danmark.
Klimatopmødet Cop 15, der blev afholdt i København i 2009, har ifølge arrangørerne rekorden.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde