Corona er kæmpe joker i forhandlinger om kommunernes budget

Midt i en tid, hvor kommunerne har måttet vende hverdagen på hovedet i skoler, daginstitutioner og på plejehjem på grund af coronakrisen, skal kommunerne til at se frem mod næste års budget.

Mandag starter forhandlingerne med regeringen om økonomien i kommunekasserne i 2021.

Med til forhandlingsbordet har formanden for Kommunernes Landsforening, KL, Jacob Bundsgaard (S), samtidig en regning, der skal betales.

- Først og fremmest har vi en række udgifter forbundet med coronakrisen, som vi skal have dækket.

- Vi lavede 26. marts en aftale med finansministeren om, at vi skal have dækket de udgifter inden for rimelighedens grænser. Det er så nu, vi skal diskutere, hvad rimelighedens grænser er, siger han.

Udgifterne er for eksempel gået til leje af telte og pavilloner, ekstra toiletter, ekstra rengøringspersonale og vikarer.

- Alene til værnemidler har vi haft udgifter for noget, der minder om 1,7 milliarder, siger KL-formanden, der også er borgmester i Aarhus.

Dertil kommer de afledte udgifter af krisen, som fra midten af marts lukkede store dele af Danmark ned.

Det er eksempelvis de sagspukler, der hober sig op inden for sundhed, beskæftigelse og socialområdet, forklarer formanden.

Spørgsmålet inden forhandlingerne er, om udgifterne bliver så store, at der skal spares andre steder til næste år.

Samtidig står kommunerne over for de samme udfordringer, som før coronakrisen. Nemlig at der bliver flere ældre og børn, som giver stigende udgifter i kommunernes kasser.

- Hvis kommunerne skal holde samme serviceniveau, så skal vi have et løft af servicerammen svarende til den demografiske udvikling. Det svarer i runde tal til en milliard kroner ekstra, siger Jacob Bundsgaard.

Ifølge professor Kurt Houlberg, professor ved Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd, Vive, bliver forhandlingerne en svær opgave.

- Ingen ved, hvor længe og dyb coronakrisen bliver, siger han.

- Den usikkerhed må parterne så forholde sig til i aftalen. Måske ved at indbygge noget fleksibilitet så noget kan tages op på et senere tidspunkt.

- De må som minimum forholde sig til, hvor stor del af coronaudgifterne kommunerne skal kompenseres for i økonomiaftalen. Og hvor meget de efterfølgende eventuelt kan forvente at få dækket via statens udgiftsloft.