S, SF og De Radikale er en mindretals regering - og derfor bliver de nødt til at finde støtte hos Folketingets andre partier, understreger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) selv.
Og det bliver ikke uden at lave markante ændringer i den 2020-plan, regeringen netop har fremlagt. Hverken Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative eller Venstre er klar til at skrive under på regeringens forkromede plan, som den ser ud nu.
Det er finansminister Bjarne Corydon (S) godt klar over. Han understreger, at 2020-planen ikke skal ses som et ultimativt krav fra regeringens side.
- Vi stiller ikke nogle ultimative krav. Vi stiller med et konkret, solidt og gennemregnet bud på, hvordan Danmark kommer ud af krisen. Og så håber vi på, at der er villighed til forhandlinger i Folketinget, siger Bjarne Corydon til TV2 News.
Han understreger, at regeringen håber på "et meget bredt samarbejde" på tværs af Folketinget. Det samme håber Helle Thorning Schmidt på - og hun er godt klar over, at hun ikke på forhånd har flertal for alle elementerne i 2020-planen.
- Vi lægger det frem, som, vi mener, er rigtigt for Danmarks økonomi. Vi ønsker brede aftaler. Nogle ting er forligsbundet, men de steder, hvor det ikke er, vil vi invitere alle Folketingets partier til forhandlinger, siger Thorning på pressemødet for 2020-planen.
Hun kan nu se frem til forhandlinger, der bliver trukket i flere retninger af de forskellige partier.
Dansk Folkeparti og støttepartiet Enhedslisten mener, at regeringen svigter tidligere løfter om at sikre velfærden ved at indføre smalkost i den offentlige sektor.
I den anden ende angriber Liberal Alliance, De Konservative og Venstre regeringen for at bruge alt for mange penge på at øge den offentlige sektor frem for at lette skattetrykket.
Venstres finansordfører, Peter Christensen, fortæller til Ritzau, at Venstre "ikke er sat i verden for at redde regeringen", men at de vil møde konstruktivt op til forhandlingerne - dog med "store krav".
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned