Corydon afviser De Radikales krav om senere pension
Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) og Finansminister Bjarne Corydon (S). Foto: Jens Dresling/POLFOTO/arkivJens Dresling/POLFOTO/arkiv
Socialdemokraterne vil ikke sende danskerne senere på folkepension, siger finansminister Bjarne Corydon (S).
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Danskerne skal ikke gå et år senere på folkepension for at få samfundsøkonomien til at hænge sammen. Det vil Socialdemokraterne ikke være med til.
Det fastslår finansminister Bjarne Corydon (S), som klart afviser kravet fra De Radikales leder, vicestatsminister Morten Østergaard. Østergaard vil ændre velfærdsaftalen fra 2006, som sender danskerne senere på efterløn og folkepension.
- Der ligger en bred politisk aftale om pensionsalderen. Den vil gradvis og med et vist varsel blive hævet i takt med levealderen, siger Bjarne Corydon.
- Vi har indgået aftalen i fællesskab. Skal den laves om, kræver det et ja fra de partier, der er med. Det er ikke min indstilling. Det, tror jeg heller ikke, er realistisk.
Bjarne Corydon finder ikke Morten Østergaard illoyal mod Socialdemokraterne. Østergaard kræver ellers højere boligskatter fra 2020, har ikke afvist Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) krav om at beskære sociale overførsler og vil nu hæve pensionsalderen. Alt sammen i modstrid med regeringsgrundlaget.
Annonce
- Sådan ser jeg slet ikke på det. Dette er en radikal grundholdning. Der er overhovedet ikke noget overraskende i, at den kommer til udtryk i slutningen af en valgperiode, siger Bjarne Corydon.
Han minder Morten Østergaard om, at De Radikale heller ikke kan hæve boligskatterne fra 2020, med mindre de finder et flertal blandt forligspartierne, hvor S og V afviser kravet.
Spørgsmål: - Hvad vil du gøre for at løse "hængekøjeproblemet" fra 2020 med 50 års massive statsunderskud, hvis vi ikke skal hæve boligskatterne eller gå senere på pension?
- Hængekøjeproblemet opstår først, hvis man vælger at bruge flere penge, end man har, og bryder budgetloven. Det kommer ikke til at ske, siger Bjarne Corydon.
SR-regeringen har med støtte fra de borgerlige vedtaget budgetloven, som lægger stramme rammer for de offentlige forbrug fire år frem.
Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) og Finansminister Bjarne Corydon (S). Foto: Jens Dresling/POLFOTO/arkivJens Dresling/POLFOTO/arkiv
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde