Corydon om finanslov: Klar invitation til SF og EL
I regeringens udkast til finansloven for 2015 ligger der en klar invitation til både Enhedslisten og SF.
Det siger finansminister Bjarne Corydon (S) til Politiken.
- Alle bliver inviteret, og vi holder vores muligheder åbne. Men det her er lavet som en klar invitation til Enhedslisten og SF. Det er dem, der har serve-ret.
- Både fordi det er regeringens parlamentariske grundlag, men også fordi vi lægger op til, at det råderum, der findes på finansloven, skal bruges på fællesskabet, og det er jo de partiers dagsorden, siger han til Politiken.
SF og Enhedslisten skal dog ikke forvente, at det beløb, der er at forhandle om, kommer til at gå til lempelser på dagpengeområdet, som partierne ellers ønsker.
Her er socialdemokraterne nemlig bundet af det regeringsgrundlag, der i sin tid blev lavet, og som SF selv var en del af.
- Jeg gør det meget klart, at vi selvfølgelig holder os inden for regeringsgrundlaget, når vi sætter os til forhandlingsbordet. Og så opfordrer jeg til, at vi tager tingene i den rigtige rækkefølge.
- Det er jo ikke sådan, at der er lukket ned for at diskutere, hvordan vi bedst indretter et dagpengesystem. Der er åbnet et vindue med en dagpengekommission, siger finansministeren.
Finanslovsforslaget bliver officielt præsenteret tirsdag klokken 11.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned