Corydon: Pia K. sagde nej til pensionister
Dansk Folkeparti har valgt den nemme løsning ved at blive væk og sidde med hænderne i lommen i stedet for at hjælpe fattige folkepensionister.
Sådan lyder beskyldningen fra finansminister Bjarne Corydon (S), efter at Dansk Folkeparti har forladt forhandlingerne om regeringens forslag til skattereform.
- Dansk Folkeparti har sagt nej til en unik chance for at give et markant løft til de folkepensionister, som har mindst, siger finansministeren.
Mange har ikke kunnet spare så meget op, understreger han.
- De kunne godt fortjene en hånd fra resten af selskabet, mener han.
Finansministeren understreger, at landet har brug for vækst og flere job.
- Jeg tror ikke, at mange vil mene, at det nytter noget at sidde med hænderne i lommen, siger Corydon.
- Dansk Folkeparti har vel vurderet, at man ikke ønskede at påtage sig et ansvar. Så har man valgt den nemmeste løsning - at blive væk, siger finansministeren,
Han var hele tiden i tvivl om, hvorvidt Dansk Folkeparti forhandlede seriøst, fortæller han.
Corydon forudser, at flere vil forlade forhandlingerne, men vil ikke afsløre, hvem han gætter som de sidste ved bordet. Han vil heller ikke ud med, hvem han skal mødes med næste gang.
Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, frygter, at regeringen i næste omgang vil indføre betaling for lægebesøg og uddannelse.
Det taler for sig selv, mener Bjarne Corydon.
- De eneste partier, som har leget med den tanke, er dem hun peger på som regeringspartier, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker