Corydon skoser Venstre for skattefusk
Venstre siger ét, men gør noget andet, når det gælder skattelettelser. Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, lovede forleden at sænke bundskatten før topskatten. Men han ville i skattereformen give lavtlønnede LO-arbejdere 1000 kroner mindre end regeringen, mens en topdirektør tjente 24.000 kroner.
Det siger finansminister Bjarne Corydon (S), som angriber Venstre for dobbeltspil om skat på Socialdemokraternes kongres i Aalborg Kongres & Kultur Center.
- Det lyder spændende, men det er totalt uforpligtende, totalt ukonkret, totalt ufinansieret, og totalt ude af trit med Venstres skattepolitik, siger han til Venstres forslag om at sænke bundskatten ad åre, når det kan finansieres ved et offentligt udgiftsstop.
Corydon henviser til Finansministeriets beregning af Venstre forslag, før regeringen indgik skattereformen.
Her ville en enlig lavtlønnet LO-arbejder i lejebolig betale 1280 kroner mere end regeringens udspil, en enlig LO-arbejder i lejebolig ville miste 1400 kroner, mens en enlig topdirektør tjente 24.140 kroner hos Venstre.
- Og så er jeg landets førende ekspert i partiet Venstre politiske dobbeltspil. Jeg er nok den politiker, der i de seneste to år med Helle som statsminister har tilbragt flest timer i et forhandlingslokale med Venstre. Det må være derfor, nogle kalder mig Blå Bjarne, siger Bjarne Corydon.
Nu vil Venstre gerne gøre noget for almindelige lønmodtagere, som får flere penge i skattereformen, påpeger Bjarne Corydon.
- Det er da ikke bare zig-zag-kurs. Det er falsk varebetegnelse, siger finansministeren.
Han skoser Lars Løkke Rasmussen for at kalde Danmark for "Nordens syge mand".
- Venstre og de partier, der vil give Venstre regeringsmagten skal holde op med at tale Danmark ned, siger Bjarne Corydon.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker