Corydon vil ikke sende folk senere på pension

Det har ingen gang på jord, at danskere fra 2025 skal gå på folkepension som 68-årige, fordi vi lever længere. Det er fem år før, end partierne i 2006 aftalte i velfærdsforliget, som gradvis hæver folkepensionsalderen i takt med levealderen.

Det siger finansminister Bjarne Corydon (S) om Dansk Industri (DI), som vil udvide arbejdsstyrken, der er faldet med 74.000 personer på syv år. Det kan ifølge DI ske ved senere pension, længere arbejdstid, få folk fra overførsler til job eller øget indvandring.

- Det kan jeg jo ikke se nogen realisme i. Vi har et meget bredt forlig i Folketinget, som sætter nogle meget præcise mekanismer for, hvordan vi gradvis får indført i Danmark, at vores pensionsalder stiger i takt med vores levealder, siger Bjarne Corydon.

- Skal det ændres, så skal alle partier, der er med i det forlig, være enige, siger Bjarne Corydon.

Senest afviste han forslaget fra De Radikales leder, økonomiminister Morten Østergaard.

DI mener også, at danskerne kan arbejde længere. Det svarer til at arbejde 12 minutter ekstra daglig i S-SF's udspil "Fair Løsning" og "Fair Forandring", som Bjarne Corydon stod bag før det seneste folketingsvalg.

- Det er korrekt, at øget arbejdstid giver en økonomisk gevinst, som man så kan anvende til de formål, man synes, er vigtigst. Men det er jo overhovedet ikke på dagsordenen i øjeblikket, siger Bjarne Corydon.

Spørgsmål: Er hovedopgaven at få arbejdsstyrken op?

- Det har aldrig været min foretrukne opskrift at udnævne én ting til hovedopgaven i den økonomiske politik. Den fornemste opgave er at få styr på økonomien i enhver forstand. Og så selvfølgelig at få mange flere mennesker i arbejde, siger Bjarne Corydon.

- Det er det, vi har planer for og er ved at lykkes med.