Det er fint, at S og SF lægger op til, danskerne skal arbejde mere. Men partiernes økonomiske udspil løser ikke de grundlæggende udfordringer, som det danske samfund står over for.
- Hovedproblemet er, at vores internationale konkurrenceevne ikke er god nok, og at det offentlige forbrug er for stort. Der er ikke en løsning på nogle af de problemer, siger Jørn Neergaard Larsen, der er adm. direktør i DA, og fortsætter:
- I stedet bærer udspillet mest præg af at være en hjælpepakke til den offentlige sektor og fagbevægelsen.
Han er enig i, at danskerne skal arbejde mere, men det kræver, at konkurrenceevnen følger med.
- Det er fuldstændig korrekt, at vi skal arbejde mere i Danmark. En fjerdedel af mennesker i den konkurrencedygtige alder er uden for arbejdsmarkedet. Vi skal tidligere i gang med at arbejde, og vi skal blive længere. Men vi skal have forbedret vores konkurrenceevne, så der er ordrer til dem, der skal arbejde mere, siger Jørn Neergaard Larsen.
DI's adm. direktør, Hans Skov Christensen, indgår gerne i forhandlinger om at få danskerne til at arbejde mere, men han mener ikke, det er nok.
- Jeg savner et større mod til at tage fat i egentlige reformer. Det undrer mig for eksempel, at S og SF holder hånden over efterlønnen i stedet for at tage et opgør med, at raske mennesker kan holde fri med et stort offentligt tilskud, siger Hans Skov Christensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned