Dagen derpå: Her er de vigtigste tidspunkter
Natten til onsdag mødtes partierne til en partilederrunde på Christiansborg lige efter valgresultatet. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Statsministeren skal til dronningen, og de personlige stemmer tælles op over hele landet.
Valgdagen er overstået, og 179 mandater i Folketinget er fordelt på partierne. Men formentlig først sent onsdag kan der sættes navne på de nye folketingsmedlemmer.
Her kan du få et overblik over begivenhederne dagen efter folketingsvalget:
* Over hele landet fintælles stemmerne. Det vil sige, at de personlige stemmer skal fordeles på de i alt 1014 kandidater, der stillede op til valget.
* Det kan blive sent onsdag aften, før der kan sættes endelige navne på de 175 danske folketingsmedlemmer. De fire nordatlantiske er allerede fundet.
* Onsdag klokken 11 går statsminister Mette Frederiksen (S) til dronningen, hvor hun vil meddele regeringens afgang og anbefale, at der indkaldes til en dronningerunde.
* Under den efterfølgende dronningerunde vil repræsentanter for alle partier i Folketinget en for en redegøre for deres syn på den politiske situation.
* Derpå udpeger dronningen efter råd fra partierne en forhandlingsleder eller peger på en person, der får til opgave at forsøge at danne en regering.
* Klokken 11.30 holder Publicistklubben det traditionelle dagen derpå-møde med lederne af de partier, der er valgt til Folketinget. Det foregår i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København, og Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, er ordstyrer.
Publicistklubben har rykket mødet en halv time fra det oprindelige tidspunkt klokken 11, i håb om at Mette Frederiksen kan nå at være med, efter at hun har været hos dronningen.
Kilder: Folketingets hjemmeside, Ritzau, Altinget og Publicistklubben.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned