De ledige, som ellers stod til at falde ud af dagpengesystemet i andet halvår af 2012, kan nu ånde lettet op.
Regeringen og Enhedslisten har nemlig besluttet at udskyde forkortelsen af dagpengeperioden med et halvt år for netop at sikre, at ingen falder ud.
- Ingen skal falde ud af dagpengesystemet i 2012, medmindre de har været ledige i over fire år. Det er vigtigt, at vi giver de ledige den tryghed, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) efter lørdagens forhandlinger med Enhedslisten om finansloven for næste år.
Kravet om en forlængelse af dagpengeperioden var et hovedkrav fra Enhedslisten, som ligeledes har fået opfyldt ønsket om, at kontanthjælpsmodtagere får lov til at holde ferie.
Til gengæld har S-R-SF-regeringens støtteparti ikke fået held til at forlænge sygedagpengeperioden ud over de nuværende 52 uger.
- Det er et stort problem, at SF, Socialdemokraterne og De Radikale - som før valget ønskede at fjerne dette loft - af uransagelige årsager ikke længere ønsker det. Men Enhedslistens vil stadig kæmpe for, at syge mennesker behandles ordentligt, siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.
Aftalen mellem regeringen og Enhedslisten betyder samtidig, at der flyttes penge fra den tvungne aktivering af ledige. Pengene skal i stedet bruges på mere uddannelse til dem.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde