Dansk Folkepartis forslag om at halvere dagpengeperioden fra fire til to år giver alene ikke penge nok til at friholde overførselsindkomsterne i regeringens spareplan.
Arbejdsmarkedskommissionens rapport fra 2008 viser, at en halvering af dagpengeperioden vil forbedre de offentlige finanser med omkring 4,5 milliarder kroner.
- Afkortning af dagpengeperioden virker ved, at ledighedsperioderne bliver kortere. Således finder relativt mange beskæftigelse kort før dagpengerettens ophør. De offentlige finanser skønnes varigt forbedret med cirka 4,5 milliarder kroner, skriver kommissionen i bilaget til sin rapport 'Arbejde, vækst og velfærd'.
Det er 1,8 milliarder kroner mindre end regeringens forslag om at fastfryse alle overførselsindkomster i to år, som vil bidrage med 6,3 milliarder kroner.
Regeringen har de seneste uger igen og igen understreget, at det er vigtigt, at Danmark lever op til EU's konvergenskrav om at forbedre de offentlige finanser med 24 milliarder kroner inden 2013.
Og Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank, vurderer, at en dagpengereform vil blive modtaget med tilfredshed i EU, selvom det batter mindre på den korte bane end en fastfrysning.
- EU's fokus er på, at man får lavet nogle varige forbedringer af de offentlige finanser, og der vil en dagpengereform være et udmærket bidrag, siger han.
Ifølge tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd var der sidste år cirka 2900 personer, som modtog dagpenge i mere end to år, og som vil blive berørt af ændringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde