Dagplejerne i Faaborg-Midtfyn vil nedlægge arbejdet i sympati med de kolleger, der mandag begynder deres strejke. FOA advarer.
270 dagplejere i Faaborg-Midtfyn Kommune er klar til at strejke mandag, selv om de ikke er udtaget til konflikt. Det oplyser fyens.dk.
Cirka 1000 børn i kommunens dagpleje vil dermed stå uden pasning.
- Som udgangspunkt rammer det i hele kommunen. Alle er blevet opfordret til at deltage, og det forventer vi, at de gør, fortæller talsmand for dagplejerne Poul Erik Olesen til avisen.
Strejken er overenskomststridig, og FOA opfordrer da også dagplejere, der ikke er udtaget til strejke, til at blive på arbejde.
- Vi kan kun tage afstand fra en sådan strejke og opfordre dem til at blive i arbejde. Vi har allerede udtaget de dagplejere, der skal strejke, siger formanden for dagplejeområdet i FOA Svendborg, Dorthe Jørgensen til Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde