Han vil dog ikke sætte tal på, hvor mange bilister, han forventer vil sætte bilen.
- Investeringen er en succes, når vi har sikret bedre forhold for de billister, som ønsker at bruge kollektive trafik i hverdagen, siger Henrik Dam Kristensen.
Han fremhæver flere elementer, som kan få danskerne til at ændre vaner. Blandt andet får København, Aarhus og Odense får "supercykelstier" for i alt 190 millioner kroner.
Det bliver billigere at rejse med tog, bus og metro uden for myldretide og så sikrer man, at de 55 dobbeltdækkertogvogne, som lige nu er lejet for at holde togtrafikken kørende, fortsat vil være til rådighed og bliver udvidet med 10 ekstra dobbeltdækkertogvogne.
- I dag risikerer man, at toget ikke stopper, fordi det er fyldt. Og når man endelig kommer ind, så er der meget trange forhold i toget. Så det vil kunne mærkes, at der nu kommer ekstra dobbeltdækkertog, siger Henrik Dam Kristensen.
De ekstra togsæt skal på sigt suppleres med nye eltog, og dem skal danskerne være med til at vælge.
- Vi vil købe eller leje to til tre el-tog. Det skal være tog, som er velkendte, og som vi ved ikke har alle mulige børneproblemer.
- Så vil danskerne får mulighed for at prøve at køre i togene og vælge, hvilket tog der skal være fremtidens el-tog, siger Henrik Dam Kristensen.
Til gengæld indeholder aftalen ikke penge til IC4-togene, som fortsat kæmper med bremseproblemer.
Trafikmilliarden skal forsøge at løse trængselsproblemerne, efter at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tidligere på året opgav at indføre en betalingsring omkring København.
Milliarden er blevet set som betaling til SF, der havde betalingsringen og billigere kollektiv trafik som mærkesager i valgkampen.
- Betalingsringen fik det forløb, den gjorde. Vi har åbent erkendt, at problemerne med trængsel ikke løst, og det skal vi fortsat arbejde på i de kommende år, siger ministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker