Den danske hær i Afghanistan har fået tilbudt at overtage rollen som ledende Nato-nation i den urolige Uruzgan-provins i det centrale Afghanistan, når Holland trækker sig fra opgaven i midten af 2010. Det skriver Berlingske Tidende.
Den danske regering har dog valgt at takke nej til lederrollen.
Et ja havde betydet, at der skulle sendes flere soldater til Afghanistan end de godt 750, Danmark i dag har i landet.
- Det er korrekt, at USA uformelt har spurgt, om Danmark ville være interesseret i at overtage ledelsen af indsatsen i Uruzgan-provinsen. Jeg ser det som en stor anerkendelse af den danske indsats i Afghanistan, men med opgaven i Uruzgan følger et stort ansvar - også ressourcemæssigt, siger udenrigsminister Lene Espersen (K).
Hun oplyser, at USA's anmodning har været drøftet med forligspartierne bag Afghanistan-missionen.
Den amerikanske anmodning blev fremsat under et uformelt møde mellem Natos forsvarsministre i begyndelsen af februar. Siden har spørgsmålet været drøftet i regeringen.
- Men vores forsvar er i forvejen spændt til det yderste, siger forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V).
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker