Danmark bruger 60 millioner på bekæmpelse af korruption i Ukraine
Ukraine gør fremskridt på korruptionsdagsorden, men der er vej at gå endnu, mener udenrigsminister.
Danmark giver 60 millioner kroner til bekæmpelse af korruption i Ukraine.
Det oplyser Udenrigsministeriet.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har annonceret bidraget under et besøg i Ukraine fredag.
- Allerede inden Ruslands ulovlige invasion gjorde Ukraine store fremskridt på korruptionsdagsordenen, og selv mens landet er i krig, har de formået at fortsætte den positive udvikling.
- Men der er fortsat områder, der kan forbedres, og det er afgørende for Ukraines EU-drømme, at vi hjælper dem med at komme i mål, siger han i en pressemeddelelse.
Konkret skal pengene bruges i regi af EU's antikorruptionsprogram. EU bidrager med 70 millioner, mens Danmark altså giver 60.
Løkke har fredag mødtes med Dmytro Kuleba, der er ukrainsk udenrigsminister. Mødet fandt sted i Mykolajiv, som Danmark har stillet sig i spidsen for genopbygningen af.
Foruden bidraget til korruptionsbekæmpelse er et nyt ambassadekontor officielt fredag blevet åbnet i Mykolajiv.
Under sit besøg måtte Lars Løkke Rasmussen natten til fredag søge ly i et beskyttelsesrum, da luftalarmen gik, har han berettet om på Facebook. Han er dog ok, melder han om.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde