Norge topper listen efterfulgt af Island, Sverige, New Zealand og Danmark.
Kvinders uddannelse, økonomi, barselsrettigheder og børnedødelighed er blandt de parametre, der har været med til at afgøre landendes placering på listen, forklarer programkoordinator i Red Barnet, Jakob Eilsøe Mikkelsen til Ritzau.
- Når Danmark ligger så højt, skyldes det en god barselsorlovsordning, en generel lang skoletid for piger og kvinder, og at der er god fødselshjælp at få. Danske kvinder føder næsten altid enten på hospital eller med professionel fødselshjælp, siger han.
Han forklarer videre, at de øverste lande på listen er sammenlignelige på de fleste punkter, og at det er marginaler, der adskiller dem.
Sidste år lå Afghanistan helt i bund, men i år får Niger den tvivlsomme ære at være det land, hvor mødre har det værst. Det Vestafrikanske land ligger på en 165. plads. Lige over ligger lande som Afghanistan, Yemen, Guinea-Bissau, Sydsudan, DR Congo og Mali.
- Der har faktisk været små glædelige fremskridt i Afghanistan, og de gør en relativ forskel. Fødevarekrisen i Niger gør også, at underernæringen er langt værre end tidligere. Det trækker Niger ned, fortæller Eilsøe Mikkelsen.
I Niger er der kun uddannet sundhedspersonale til stede ved en tredjedele af alle fødsler. I Norge er der uddannet sundhedspersonale ved alle fødsler. Desuden går piger ifølge Red Barnet i skole i gennemsnitligt 14 år længere i Norge end i Niger.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned